4. Vision og Begivenhed modtaget af Raymond Aguilera i juli 1990.
Det er den 13. juli 1993. Jeg skal til at dokumentere en Vision og Begivenhed, der skete for tre år siden, fra hukommelsen, for det blev aldrig optaget på bånd. Hele morgenen har Herren mindet mig om at tilføje det til Profeti bogen. (Jeg har bestemt mig for at faste og bede mens jeg dokumenterer denne Vision/Begivenhed, fordi den Tunge Krigsførsel der er tilknyttet denne oplevelse er utrolig.)
Vision og Begivenhed:
En eftermiddag, mens jeg lå på min seng og bad, havde jeg en vision af Kristus der bar et Kors hen ad en vej, og jeg kunne se nogen slå Ham voldsomt.
Så hørte jeg nogen sige: »Hvis du fortsætter med at slå Ham, så kommer du til at dræbe Ham, før Han bliver korsfæstet.«
Jeg kunne se Jesus ligge på jorden, i smerte, mens de greb fat i en eller anden, fra menneskehoben, for at bære Hans Kors. Kommet til korsfæstelsesstedet iagttog jeg, mens flere mænd holdt Kristus, og så sømmede en meget stor mand Hans Venstre Hånd til Korset. Denne store mand havde svære arme og bar et klædestykke om panden. Han løftede en træhammer og bankede et søm ind i Kristi Hånd eller håndled. Jeg kunne se Jesu smerte, da Hans Krop løftede sig fra jorden, som resultat af slagene. På en eller anden måde kunne jeg se hammeren komme ned mod Jesus - fra jorden af, - som om den kom ned mod mig selv.
Jeg husker, jeg var i shock af at se, hvad der skete i ånden. Så så jeg, i et billede, højre Hånd blive sømmet fast - fra det samme perspektiv. Jeg kunne se al den voldsomhed, som den store mand lagde for dagen med sin hammer. Efter at begge hænder var sømmet fast, sømmede de Hans fødder, mens Jesus kæmpede uden succes. Jeg kunne se, disse mænd rejse Korset op, med Jesus hængende på det, og sætte det i et hul i jorden. Jesu smerte var meget livagtig, da Korset blev rejst. Så tror jeg, at trækiler blev drevet ned ved Korsets fod for støtte.
Jeg finder det usædvanligt, at jeg stadig kan visualisere denne store mand, med træhammeren, så tydeligt, efter så mange år. Jeg husker, at jeg lå på sengen og grublede, over det jeg havde set i ånden. Så, uden varsel, begyndte min venstre hånd langsomt at bevæge sig ud fra kroppen. Jeg prøvede uden held at standse den. Med min arm udstrakt, kom den samme store mand, som jeg havde set tidligere i Kristi vision, og løftede den samme træhammer i vejret. Jeg husker, at jeg prøvede at flytte hånden, mens jeg så hammeren hæve sig op og komme ned med stor kraft mod et åndeligt søm. Jeg blev hysterisk og sparkede, skreg, og kæmpede til ingen nytte. Jeg skreg og sloges med al den kraft der var til rådighed. Der var ingen rigtig smerte, kun shock'et af ikke at kunne bevæge sig - og se hammeren komme ned.
Så kom manden til syne igen, og min højre hånd begyndte at bevæge sig ud fra min krop. Jeg kæmpede det bedste jeg kunne, uden held, og den blev også sømmet. Jeg fandt begge mine arme udspilede og fastnaglede oven på sengen, og jeg følte mig fuldkommen hjælpeløs. Så begyndte mine ben at komme sammen. Jeg anstrengede mig så hårdt jeg kunne, men det var til ingen nytte, for den samme mand dukkede op igen med det samme resultat. Dernæst blev Korset, med mig hængende på, rejst op og forankret i jorden. Jeg kunne se mig selv mellem tusinder og atter tusinder af mennesker der var blevet korsfæstet på Kors. Disse bakker var bogstavelig talt dækket med Kors. Nogle var blevet hængt, nogle tortureret. De fleste var på Kors, men nogle var blevet hængt eller tortureret. Det var som en kæmpe kirkegård med kors.
Pludselig, så så jeg en Hvid Stjerne dukke op, - ud af et stærkt Hvidt Lys over bakkerne, og jeg indså, at det var Jesus. Jeg spurgte Kristus, om hvad der skete, og modtog intet svar. Da sansede jeg, og så, hvad der forekom mig som et sort tomrum der ingensteds førte hen, til venstre for mig - men bagved. Jeg begyndte omgående at fortælle Kristus, at dette ikke var den rette plads for mig. Jeg husker, at jeg fortalte Ham, at jeg ikke hørte til her; at jeg hørtet til sammen med de andre kors - lidt længere borte fra det sorte tomrum. Men Kristus ville ikke sige en lyd. Han blev der bare, over disse bakker, og iagttog mig. Jeg tryglede og tryglede Ham. Han blev der bare i fuldstændig tavshed.
Så, omtrent tyve minutter senere, sagde Jesus: »Menneskerne på korsene er de mennesker, der blev korsfæstet for Mig gennem tiderne.«
Hele denne begivenhed var bare overvældende. Jeg bare ventede og ventede; og så, efter
ca. tyve minutter, begyndte andre visioner at dukke op foran mine øjne. (Jeg kommer ikke
til at dokumentere de andre visioner, fordi Herren har ikke bedt mig om det. Så dette
er, hvor jeg vil overlade denne Vision og Begivenhed.)