Jeg havde en usædvanlig oplevelse i morges, og den generer mig. En ven ringede til mig, og vi talte i telefon til omkring kl. 02:00, men efter at jeg havde lagt røret på, og var gået i seng, var der noget der vækkede mig. Jeg ved ikke, hvad det var. Jeg kan ikke forklare det, men jeg følte, og fornemmede, at noget kom op ad trappen til mit soveværelse, og at det var dét der vækkede mig.
Det er en af disse fornemmelser man har, når man véd, at nogen er inde i ens hus, men man kan ikke se eller høre noget, men man véd, at der er nogen dér. Jeg så det ikke komme op ad trappen, fordi min soveværelsesdør var lukket, men mens jeg kiggede hen imod min lukkede soveværelsesdør, så jeg to sorte skygger gå igennem den lukkede dør.
Den ene havde form som et menneske, og den anden form som et lille dyr. Jeg lå bare der og iagttog disse to sorte skygger, mens de nærmede sig hen imod fodenden af min seng. Det der var så usædvanligt var, at dette var sorte skygger, ikke mennesker, og der var mørkt på mit rum, men jeg kunne alligevel se dem. Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg kunne se mørke og sorte skygger i et mørkt rum, men det kunne jeg.
Så da den menneskelignende skygge stod der og kiggede, krøb denne lille skygge ind under min dyne og slyngede sig selv om mine ben. Så fortsatte den med at krybe og glide under sengetøjet hen i retning af mit ansigt, tæt mod kroppen. I starten troede jeg, at det var min søn Steven, der stod ved fodenden af sengen, fordi han sommetider kommer ind efter noget tøj eller håndklæder.
Men mens jeg lå der, og betragtede mit sengetøj bevæge sig op og ned, og nærme sig mit ansigt, troede jeg, at det var Leroy, vores hund, og siden jeg ikke ønskede nogen lopper i min seng, sagde jeg med en vred stemme: »Leroy, hvad laver du her?«, - mens det krøb mod mit ansigt. Jeg sagde igen: »Hvad laver du her?« Jeg rakte hånden ud for at røre ved ham, men der var ikke noget dér, - sengetøjet faldt bare sammen.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Så jeg rakte hånden ud efter Bibelen, der lå lige ved sengen, og lagde den på stedet, hvor denne tingest var forsvundet under mit sengetøj. Men skyggen, der lignede et menneske, havde bare stået der ved fodenden og kigget, og så forsvandt den, da den lille skygge forsvand. Måske var jeg dum, eller i totalt shock, for efter at jeg havde lagt Bibelen på sengen, faldt jeg i søvn igen. Jeg kan ikke forklare det, men jeg følte mig tryg, efter at jeg havde lagt Bibelen oven på dette tomme sted. Det var det hele.